Dans med Livet

Retreat Shamanistisk Forårsjævndøgn

Vi kalder ind til Retreat Shamanistisk Forårsjævndøgn, hvor vi markerer overgangen fra vinter til forår og forbinder os til forårets saft, kraft og lys. 

 

En hel weekend på det skønneste sted hos Keltisk Svedehytte i Odsherred, hvor vi skal forene os med det spirende forår, naturen, os selv og hinanden. Vi skal bade i skoven, på trommerejse, synge og danse, rejse dybt i os selv med Shamanic Breathwork, bade i vildmarksbadet under den åbne himmel, fordybe os, rense og klargøre os til nye begyndelser.

 

Vi skal åbne op ind til os selv og vores egen sandhed, mærke forbindelse, kalde på vores urkraft – tromme, synge og danse med den, så frø og give slip.

 

SÅ 

  •  Er du klar til at tage din kraft hjem og møde dit sande potentiale?
  • Længes du efter at åbne dit hjerte og lytte til dets stilhed, dybde og visdom?
  • Er du klar til at favne den du er og lade dit lys skinne?
  • Mærker du kaldet fra skoven, himlen, ilden, havet, livet og fællesskabet?
  • Er du draget af lyden af trommen, og længes du efter at tromme af hjertes lyst under åben himmel i skoven? 

 

Så tøv ikke, men kom med!

 

Det får du: 

  •  En weekend med ro, fordybelse, afstressning og grounding
  • Trommerejse, shamanistisk breathwork, dans, stemmeåbning og vildmarksbad
  • Møde med trommen - enten et dybere møde, hvis du allerede trommer eller et nyt møde med indsigt i, hvad et samarbejde med trommen kan.
  • Ny forbindelse med naturen – himlen, jorden, luften, ilden, skoven og dens væsner
  • Kontakt til dig selv, din urkraft og de spirer, der venter på at komme ud i lyset
  • Dybe møder med nye skønne mennesker
  • Skøn vegetarisk forplejning igennem hele weekenden 

 

Weekenden er en tidslomme med plads til at mærke dybt. Gå på opdagelse. Skrælle lag af, finde nye spirer frem og ryste dem på plads. Støttet af en kreds af skønne mennesker, der er samlet for at støtte og inspirere hinanden. 

 

SAMMEN kan vi SÅ meget mere. Det er hele udgangspunktet for vores arbejde og motivation for at kalde sammen. 

 

OG når vi samtidig læner os ind i naturen, elementerne – Moder Jord, Fader Sol, himlen, alt levende omkring os – så kan vi bevæge os langt.

 

DU inviteres alle til at tage dine egne energiredskaber; tromme og/eller rasle med – så vi kan skabe en smuk healingscirkel sammen både i skoven og i det skønne Stargazer telt, som vi skal være i. Hvis du ikke selv har en tromme eller rasle, så har vi ekstra, som du kan låne. 

 

Om STEDET

Retreatet foregår det skønneste sted i Odsherred hos www.keltisksvedehytte.dk på den mest dragende naturgrund. 

Vi holdt retreat på stedet en del gange, da vi har tabt vores hjerter til det. Vi mærkede begge stedet kalde, første gang vi satte vores ben der. Heidi og Tue, der har stedet, har lagt alle deres kræfter i at forme det og har skabt et sted, der kalder med en helt særlig energi. 

Vi skal være i det smukke hvide Stargazer-telt, i den hyggelige sal, stue, ude på den kraftfulde grund og i skoven. 

 

Om OS 

Heidi faciliterer shamaniske ritualer, er psykoterapeut og åndedrætsterapeut samt indehaver af virksomheden www.heididackehypnose.dk.

Lova Lenora faciliterer trommerejser, skovbadning, kakaoceremonier, er yogalæger, terapeut, healer, familieopstiller og indehaver af virksomheden www.dansmedlivet.dk

 

Vi er begge kreative sjæle, der brænder for at skabe smukke, nærende rum for udvikling – gerne i samklang med naturen og trommen. 

 

Vi har arbejdet sammen de sidste år og mærker, at vi supplerer hinanden super godt energetisk i kreative processer og, når vi holder rum. 

 

Om det PRAKTISKE

 

PROGRAM 

 

FREDAG den 21. marts

Kl. 16 – 18 Ankomst – indkvartering, te/kaffe, snacks, evt. en gåtur i skoven

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 19.00 Cirkel - Fælles landing 

PAUSE – te/kaffe snack

Kl. 20.30 Trommehealing

Kl. 21.30 Te, hygge, nat nat

 

LØRDAG den 22. marts 

Kl. 8.00 – 8.45 Morgenyoga

Kl. 8.45 – 9.30 Morgenmad

Kl. 10.00 – 12.00 Find dit sted i skoven, skovbad, sang, tromme mm i skoven

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost 

Kl. 13.00 – 15.00 Eftermiddagspause

Kl. 15.00 – 18.00 Shamanistic Breathwork

Kl. ca 18.30 Aftensmad 

Kl. 20.00 Vildmarksbad

Aftente, hygge, nat nat

 

SØNDAG den 23. marts

Kl. 8.00 – 8.45 Morgenyoga

Kl. 8.45 – 9.30 Morgenmad

Kl. 10.00 Cirkel – evt. i skoven - deling, opsamling, afrunding

Kl. 12.30 Frokost, pakning og fællesoprydning

Kl. 14.00 Afrejse – tak for denne gang!

 

PRIS: 4.450 kr. incl. moms for hele weekenden i dobbelt værelse inklusiv al forplejning, vildmarksbad mm.


TILMELD DIG HER

 

Pristillæg 400 kr. for egen hytte for hele weekenden, som afregnes kontant ved ankomst.

 

Nedsat pris: 3.850 kr. ved overnatning i eget telt. Tag fat i os.


Vi laver gerne betalingsordninger, så du kan betale i rater, hvis du har brug for det. Tag fat i os, så finder vi en ordning, der passer dig.


Tilmeld dig også meget gerne begivenheden på Facebook, hvor vi skriver opdateringer mm. Link her


Afbudspolitik:

Ved afmelding indtil 1. marts 2025 tilbagebetales retreatets fulde pris minus 1000 kr.

Du er til enhver tid velkommen til at give pladsen videre til en anden, hvis du bliver forhindret i at deltage.


Mere INFO:

Hvis du har spørgsmål eller andet så kontakt Heidi Dacke på Messenger eller mobil 61 33 27 37 eller Lova Lenora på Messenger eller mobil 51 90 11 97.

 

PAKKELISTE

- Sengelinned – hvis du ikke lejer
- Tøj efter vejret
- Varmesokker, tæppe, pude
- Drikkedunk
- Notesbog og noget at skrive med
- En ting til det fælles alter
- Evt. tromme/rasle

- Yogamåtte
- Håndklæde
- Evt. badetøj 


OM shamanistisk breathwork

Shammanistisk breathwork er en kraftfuld transformerende indre rejse, der støtter dig i at slippe det, som ikke længere tjener dig. Samtidig støtter den dig i at få mærket og bearbejdet, det der kommer op til overfladen og få forløst og frigjort energimæssige blokeringer, der sidder i kroppen.

Metoden består af cirkulært åndedræt, hvor rejsen faciliteres af trommer og understøttende musik. Vi skaber et trygt rum med forskellige shamanistiske ritualer, formulering af intentioner og støtter hver enkelt med energetisk kropsarbejde under rejsen.

Vi siger meget mere om det under retreatet og spørg, hvis du har brug for flere ord på det inden.


OM yogaen

Yogaen vi skal lave er klassisk Hatha Yoga, hvor fokus vil være på at komme grundigt ned i kroppen og få kontakt til åndedrættet, afspænde nervesystemet, strække og styrke, så vi har de bedst mulige forudsætninger for weekendens øvrige arbejde med os selv.


OM Trommerejser

En moderne forklaring af en trommerejse er en guidet drømmerejse, der foretages til den meditative lyd af trommen. En rejse, der sætter dig i forbindelse med din intuition og underbevidsthed og som i den shamanistiske tradition kaldes ”Underverdenen”.

I rejsen til underverdenen tager du kontakt til dine hjælpere og kraftdyr. Du rejser afsted med et konkret spørgsmål som rejsen giver dig svar på. Det kan f.eks. handle om en ny vej i livet, en større indre sikkerhed, svar på hvad der står i vejen for din personlige udvikling.


TILMELD DIG HER - og kom med! 


Udtalelser fra tidligere deltagere

Så er jeg kommet ud af skoven igen. Sikke en oplevelsesrig weekend med disse to vidunderlige kvinder som spaceholders og guides. Lova Lenora & Heidi Dacke er lysvæsner med en meget smuk vision! Jeg er fornyet og healet af deres rum og kærlighed og af skoven! I magiske omgivelser hos Keltisk Svedehytte fandt jeg ro og nye lag, der kunne skrælles af, så det indre arbejde kunne få plads!
Lige nu er der stadig lidt kaos indeni. Noget udtjent er ved at slippe og noget nyt finder plads i mig. Balancen findes og det føles helt perfekt at den lander lige til forårsjævndøgnet på onsdag.
Mine varmeste anbefalinger for at tage på retreat med Lova & Heidi.

— Ellen B.


Heidi og Lova holder med deres blide energier, deres visdom og kunnen et meget trygt, særligt og givende rum, der favner det du kommer med. Jeg følte mig næret i min proces og kombien af at inddrage det kreative, trommen, kortene, yogaen og naturen gjorde

mig godt. Og forplejningen afspejlede ånden. Det var en meget dejlig weekend.

— Helle L.


Tak for et dejligt spirende forårsmøde i denne weekend. 

Bestemt ikke sidste gang, at jeg er med

— Tine K.


Taak for en vildt fantastisk weekend.

— Bettina B.


Tak for en fantastisk skøn weekend. Det gør mig så glad, at mødes i de her fællesskaber. Det er så vigtigt.

— Rikke M.