På dette skønne ReTreat forbinder vi os med sommerens VÆSEN - letheden, skønheden og den særlige lysindstrømning og træder sammen gennem SOMMERSOLHVERVETS kraftfulde PORTAL, der inviterer os til at gøre status og tage nye skridt.
ReTreatet er en hel weekend med Intuitivt Maleværksted, Meditation, Yoga, Dans, Kraftsang, Trommehealing, Bål og Havbad mm.
Vi mødes kvinder i cirkel i denne tidslomme, hvor du inviteres til at slippe dig selv fri af selvkritik, indre dommere, usikkerhed og selvcensur - for at udtrykke dig og male fra dit indre kraftcenter – din FEMININE SKABERKRAFT.
Vi åbner for flow, lyd helt fra det dybeste i dig, kreativitet, tillid – favner det, der kommer. Sætter form og farve på det der ER, vil males og udtrykkes – sættes FRI!
Vi støtter hinanden, spejler, holder og hepper, så vi kan åbne og udtrykke os autentisk.
Dem vi er INDENI!
Det får DU:
- En weekend med ro, fordybelse, afstresning og grounding.
- Et rum til at undersøge og udfolde din feminine skaberkraft gennem lyd, maleriet, dans, sang mm.
- Skøn morgenyoga, meditation, dans, kraftsang, trommehealing mm.
- Væren i naturen, havbad, gåture, dybe åndedræt, hygge omkring bålet mm.
- Kontakt til dig selv, din skaberkraft og de spirer, der venter på at komme til udtryk.
- Dybe møder med skønne kvinder.
- Nærende vegetarisk forplejning igennem hele weekenden.
INTUITIV maling
Det er ikke en weekend med undervisning i maleteknikker og metoder. Det er en weekend til DIG, til at give den gas – sætte dig selv fri, folde det der er klart i dig UD.
Undersøge hvem du er, hvad der gemmer sig, og hvor meget du kan tillade dig at åbne for det, og sætte det og dig fri.
Der vil være program, hvor vi maler sammen, og herudover er du velkommen til at fortsætte med at male, som du føler for – stå tidligt op, i pauserne og om aftenen – følge DIT flow!
Weekenden er bygget op med skønne elementer, der får dig ned i kroppen, åbner for dit hjerte, dit kraftcenter og din kreativitet.
Hver maleworkshop indledes med kropsligt arbejde – lyd via kraftsang, meditation, dans mm., så det er herfra du maler.
Du har din notesbog ved hånden gennem hele weekenden og fastholder på den måde din proces og dine indsigter.
YOGA, BEVÆGELSE OG FORBINDELSE TIL NATUREN
Alle dagene favnes du af den skønneste yoga, dans, meditation og afspænding, så du nærer dig selv på alle planer.
Yogaen vil være klassisk Hatha - måske i vekselvirkning med Kundalini yoga. Det vil være tilpasset, så der er rolige og dynamiske øvelser, spændingsfrigørende stillinger, afbalancerende åndedrætsøvelser og meditationer. Øvelser der tilsammen åbner, frigør og skaber balance i krop og sind.
Vi inddrager NATUREN ved hver dag at lægge aktiviteter ude. Vi skal meditere ude, lave yoga ude, bade i havet og samles om bålet – som vejret inviterer til.
Vi vil hver dag mødes morgen og aften i cirkel og dele vores oplevelser og processer.
INTUITIV KRAFTSANG
Intuitiv kraftsang er essensen af fri lyd – Urstemmen, der får lov at udfolde sig uden begrænsninger. Det handler ikke om at synge højt eller kraftigt. Kraftsang kan være hvad som helst: en hvisken, en sart tone, en rå klang eller en dyb vibration. Når vi giver slip på kontrollen og lader lyden flyde frit, opstår magien - din krop åbner sig, urkraften taler gennem dig og du sætter fri.
Kraftsang og Ursang er dit personlige udtryk gennem stemmen - helt uden præstation. HUSK det kan ikke gøres forkert, og der findes ingen forkerte eller “falske” toner i dette udtryk.
FORPLEJNING
Al mad er hjemmelavet, vegetarisk og så vidt muligt økologisk. Skriv til os hvis du har allergener, der skal tages hensyn til.
PROGRAM
FREDAG
Kl. 17 - 18.00 Ankomst med indkvartering kaffe/te mm.
Kl. 18.00 Landingssuppe m lækkert tilbehør
Kl. 19.00 Åbning af cirklen - Introduktion til weekenden. Præsentation af os og hinanden. Undersøgelse og deling af intentioner med weekenden mm.
20.30 Guidet meditation, trommehealing. Åbning af de kreative kanaler og processer.
Kl. 21.30 Aftente, hygge, nat nat - mulighed for solnedgangs-havdypstur til stranden.
LØRDAG
Kl. 8.00 - 9.00 MorgenYoga
Kl. 9.15 Morgenmad
Kl. 10.30 Meditation, landing i cirklen
Kl 11.00 Kraftsang ved BirgitteHelena - en dyb åbning til Urstemmnen og vores vores feminine skaberkraft gennem Kraftsang.
Kl 13.00 Frokost
Eftermiddagspause – egentid – mulighed for at køre til stranden, hvile eller hvad du har brug for…
Kl. 15.30 Åbning af Intuitivt Maleværksted
Kl. 19.00 Aftensmad
Kl. 20.00 SOOMMERSOLHVERVS Ceremoni - Frejas Sommertogt - en guidet indre lydrejse efterfulgt af ildritual.
Efter ceremonien er der almindelig hygge samt mulighed for at køre til stranden til havdyb og se solen gå ned.
Værkstedet er altid åbent for dem, der er natteravne eller morgenfruer til at male
SØNDAG
Kl. 8.00 - 9.00 MorgenYoga
Kl. 9.15 Morgenmad
Kl. 10.00 Landing, deling, åbning af Intuitivt Maleværksted
Kl. ca. 12.30 Frokost
Kl. 13.30 Cirkel, deling, afrunding
Kl. 14.30 Tak for denne gang!
Rammeprogram med mulighed for ændringer.
PRAKTISK
DATO: Fredag den 20. juni - 22. juni 2025
PRIS: 3.250 kr. eksklusiv overnatning.
Overnatning betales kontant ved ankomst.
Der er i alt 14 pladser.
TILMELDING og BETALING
Du tilmelder dig ved at sende en mail til lovalenora@gmail.com og betale deltagergebyret 3.250 kr. på dette LINK
Føler du dig kaldet, og har du brug for betaling i rater, så ræk ud, så finder vi en løsning, der passer til dig.
AFBUDSPOLITIK
Ved afmelding indtil 1. juni 2025 tilbagebetales retreatets fulde pris minus 1000 kr.
Herefter hæftes for det fulde beløb. Men du er til enhver tid velkommen til at give pladsen videre til en anden, hvis du bliver forhindret i at deltage.
MEDBRING:
Om Møllelejren - INDKVARTERING
Møllelejren er et fredfyldt Retreat midt i Odsherreds smukke natur, som danner den ideelle ramme for ro, kreativitet og fordybelse. Her er højt til loftet i mere end én forstand.
Møllelejren ligger tæt på Høve og på Asnæs omgivet af åbne marker, skovklynger kun få kilometer fra Høve Strand.
Lejrens beliggenhed er i det smukke, bakkede landskab med den mest vidunderlige udsigt så langt øjet rækker. Her er en dejlig bålplads og mulighed for gåture i området og i særdeleshed til stranden. Her er smukke gravhøje og et rigt dyre- og fugleliv.
I lejren er der en helt ny, stor skøn stor sal til at male i, ceremonirum, danserum mm. og masser af udeplads til at rykke aktiviterne ud. Her er hyggelige kroge både ude og inde.
Værelserne er fordelt på stueetagen og er alle lyse og enkelt indrettede.
ADRESSE: Møllelejren, Møllestræde 36, 4550 Asnæs
SAMKØRSEL
Ræk ud hvis du har brug for samkørsel eller at blive hentet på Asnæs Station.
Om OS
LOVA LENORA er intuitiv maler, spirituel terapeut, life coach, familieopstiller, yogalærer – Hatha og Kundalini, cirkelspaceholder og kakaoMama.
Se facebooksiden https://www.facebook.com/LovaArt
Lova Lenora er en kreativ ildsjæl, der elsker at udtrykke sig igennem sin feminine skaberkraft – om det er i dansen, yogaen, terapien eller gennem maleriet eller andet... kun fantasien sætter grænser.
BIRGITTEHELENA WINTHER brænder for at formidle budskabet om stemmens kraft videre til mennesker.
Gennem sin virksomhed Kraftsang afholder hun kurser i Urstemmens kraft og potentiale, hun holder terapeutisk rum for mennesker i healing og udvikling og faciliterer udviklingsprocesser gennem sessions 1:1 og cirkelforløb.
BirgitteHelena arbejder med forbundetheden mellem mennesker og natur, årshjulets visdom, den selvhelbredende krop og den guddommelige kærlighedsvibration. Læs mere om BirgitteHelena her www.kraftsang.dk/om
"1000 tak for den skønneste weekend - Jeg er stadig helt høj på den - og så klar til mere."
— Ditte D.
Taak for en vildt fantastisk weekend.
— Bettina B.
Tak for en fantastisk skøn weekend. Det gør mig så glad, at mødes i de her fællesskaber. Det er så vigtigt.
— Rikke M.
"Dans med livet" CVR Nr: 38 16 29 77
Se generelle Handelsbetingelser
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes